Bloggen er et lille rum, hvor jeg arkiverer og deler det, som jeg føler kan være til glæde for andre…
Velkommen til Maison Frost bloggen, mit lille rum her på internettet, hvor jeg arkiverer og deler det, som jeg føler for, uden indblanding, censur og hvad der ellers er på SoMe.
Her deler jeg ud af min viden om de emner jeg har stor interesse for, emner som jeg har studeret grundigt de sidste 20-25 år, såsom: Traditionel Madlavning & Bagværk, Sæsonbaseret husholdning, Klassiske Husråd, Madlavning af uraffinerede og traditionelt tilberedte ingredienser, Naturlig Skønhed & Heling, Traditionel Kristen Urtemedicin & Kreative Projekter. Ja… kort fortalt det som jeg har på hjerte, gemmer jeg her, så jeg selv kan finde det igen, hvis jeg har behov for det og så du kan gøre det samme, hvis du har behov for det.
Jeg deler når jeg har tid og lysten til det. Det er ikke altid jeg har hverken tiden eller lysten og derfor kommer der indlæg, når tid er og ellers kan her være stille i perioder og meget aktivt i andre. Jeg deler ofte tabt viden, men også bare dagligdags ting og mest fra bunden opskrifter, som kan gøre de fleste glade. Jeg deler fra al den erfaring jeg har tiltusket mig, ved at leve vores meget lidt ordinære liv. Alt det jeg har lært fra selvstudier, fra livets fiaskoer, fejl og succeser og mest af alt, fra alt det jeg har oplevet og lært, fra et liv hvor jeg aldrig har fulgt den lige vej og hvor jeg har været tvunget til, at kunne klare mig selv, løse ting og ordne ting selv, som jeg intet vidste om.
Så ja det her er mit sted, men det er også her jeg deler det med dig, så det er også dit sted, og det er min online notesbog, hvor jeg skriver ting, som jeg selv har brug for at finde engang imellem, når jeg har glemt at skrive det ned i min fysiske notesbog. Men det er også her jeg deler uden filter omkring ting, som måske kan være meget nyttige at vide mere om, for dem der finder det nyttigt.
Der er adgang for alle på bloggen, men der er nogle indlæg som kun er skrevet for medlemmer, det er sådan jeg sørger for bloggen forbliver her, til glæde for os alle. Ønsker du at blive medlem af klubben og støtte bloggen, skal du blot tilmelde dig her! Prisen for Maison Frost Premium er 99 kr. om året. Du kan læse mere om de fine fordele du har ved medlemskabet på tilmeldings siden.
K.H.