Jeg trækker altid ud, inden jeg starter behandlingen og sørger for at toilettet er helt rent.
Brug børsten til at få så meget vand ud af toiletkummen som muligt og hæld så det kogende vand ned i kummen.
Drys opvaskepulveret ned i kummen og udover eventuelle kalkaflejringer på den øvre del af kummen.
Lad det stå i blød i 5 minutter og skur så løs med børsten så opvaskepulveret bliver opløst i vandet og produktet kommer grundigt rundt over hele kummen.
Lad nu kummen stå i blød i 20 minutter.
Efter iblødsætningen, skurrer du igen med fuldt knofedt. Du vil se at behandlingen virker, når opløsningen i toilettet begynder at skifte farve fra tåget grå/hvid til gul, grøn eller orange, alt efter hvor voldsomme mineraldepoter der er tale om.
Når du har skurret løs tilsætter du citronsyren og eddikken. Forvent en vulkan effekt i toilettet og masser af brusen. Lad nu toilettet stå i blød i yderligere 20 minutter.
Efter iblødsætning skurres der igen (vær forsigtig med at sprøjte når du bruger børsten), jeg foretrækker at bruge svampen på dette tidspunkt og gode lange handsker. På den måde kan jeg bedre mærke om jeg har fået fjernet alle depoter og om kummen er helt glat som den skal være.
Når kummen føles glat, trækker man ud. Er der stadigvæk pletter gentages ovenstående, ved særligt slemme aflejringer kan man skulle gentage behandlingen op til 4 gange, omend det er arbejdet værd og en naturlig og mild måde at få sit toilet tilbage i god form!
Glæden er enormt stor når man pludseligt ser en perlehvid toiletkumme, ja hvem skulle tro, den slags kunne gøre en glad, omend det gør i alle fald mig glad, da jeg finder det meget klamt med pletter i toiletter.