Go Back

Sirop de Citron Maison "Fransk Citron Sirup"

En virkeligt skøn klassisk sirup/saft, som man kan lave en vidunderlig sodavand med eller bruge til diverse i det søde køkken. Det er også en fin gave hvis man har en mini patentflaske som man lige har lyst til at give væk!
Print Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 timer 30 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Syltekøkken
Køkken: Sødt
Keyword: Citron, Saft, Sirup
Servings: 400 ml

Ingredienser

  • 360 g Friskpresset Citron (Jeg brugte 10 citroner til at få denne mængde)
  • 180 g Demerara Sukker (eller en anden uraffineret rørsukker)
  • 1 stang Vanilje (Jeg bruger blot 4 kvarte tømte stænger fra min sukkerkrukke)
  • 3 hele Citronskaller (jeg bruger de resterende 3 skræller fra min Enzym Rengørings opskrift) Se bloggen.

Sådan gør du

  • Skræl 3 citroner
  • Riv eller skær skallerne i ca. 3 cm ned i gryden.
  • Hæld citronsaft, citronskaller, sukker og vanilje i en gryde uden at røre.
  • Sæt det over medium varme med låg.
  • Når det koger sænkes varmen til lav. Lad det simre i ca. 30 minutter under låg, se til det ofte så det ikke koger over.
  • Når siruppen har simret i 30 minutter, fiskes citronskallerne op. læg dem på en bageplade på et stykke bagepapir og lad dem tørre i nogle dage et tørt sted. (brug skallerne til min opskrift på citronsukker, se linket nedenfor)
  • Sørg for du har en steril flaske klar og hæld nu den kogende sirup igennem en tragt sammen med vaniljestængerne. Lad den køle af og stil på køl. brug den som en hjemmelavet sodavand, eller på kager og i is. Selvom uraffineret sukker altid giver en mørkere sirup betyder det ikke at din sodavand bliver brun, som du kan se her er den smuk gylden, som en citronsodavand skal være :-)

Noter

Det er en meget koncentreret sirup, så den er drøj. Vi bruger 1 del sirup til 8-10 dele danskvand ;-)
Det er som sagt en super fin gave at give væk, så hvorfor ikke prøve at lave nogle mini flasker med sådan en fin sirup, det gør jeg nok til Jul.