Mal kornet og sæt smørret til at smelte.
Vej alle ingredienser ned i en stor skål eller blender, pånær vandet som stilles til side til senere brug.
Pisk det hele sammen på lav og når ingredienserne samler sig, piskes de på høj hastighed et par minutter. Husk at rense kanterne af skålen med en dejskraber og pisk så igen, til dejen er helt homogen og uden klumper.
Lad nu dejen hæve overdækket på køkkenbordet i 30 minutter, hvis du vil bage pandekagerne med det samme. Hvis du planlægger afbagning i morgen skal dejen hæve i 1 time og sættes til koldhævning.
Når dejen er hævet tilsættes vandet og der piskes til alt er helt kombineret.
Nu kan pandekagerne bages. Hvis man ikke ønsker at bage med det samme, kan man blot stille dem til videre koldhævning i køleskabet natten over.
Jeg afbager pandekagerne på "de Buyer" Crêpes pander fra 18-24cm. Panden skal være tilpas varm men ikke så den ryger eller brænder smørret. Det er den balance der skal findes.
Jeg skærer en kvadrat af ca. 50g smør ud og pakker den i et osteklæde/ubleget køkkenrulle og smører panden med den lille smør bylt, inden jeg hælder dejen på og bager en pandekage.
Det tager ofte en god times tid at bage hele dejen på en 22-24cm pande, laver man små pandekager på en 18cm pande tager det ofte over to, omend man får også rigtigt mange pandekager og de kan fryses ned til en anden god gang.