Skær den hårde top af fignerne og skær dem i kvart.
Fjern stenen fra samtlige dadler og halver dem.
Hak chokoladen, jeg hakker den gerne mellem til fint, da det giver den pæneste rulle.
Put alle fignerne ned i foodprocessoren og pulse til de er finthakket uden at være en pasta. Hæld så halvdenlen af de finthakkede figner i en røreskål.
Hæld dadlerne ned til de resterende figner i foodprocessoren, tilsæt kakao pulveret og pulse til de danner en homogen dej lignende masse (Ikke en smattet pasta).
Hæld dadel og figenmassen ned i skålen til de finthakkede figner og tilsæt den hakkede chokolade.
Ælt nu dejen hurtigt sammen med kølige hænder og rul den i en pæn ensartet rulle på et stort skærebræt.
Drys lidt revet kokos udover skærebrættet og rul rullen i kokos, så det dækker alle flader.
Læg rullen på et brunt stykke bagepapir og rul den ind i det. Vrid enderne så de er lukket til og læg den til tørre et tørt sted i 24-48 timer.
Når rullen føles godt fast, kan du skære skiver af den og sørg for at pakke den godt ind i et stykke papir eller bivoksklæde og så i en pose eller anden lufttæt beholder på køl.