Go Back

Ovnstegt Roastbeef

Den lækreste roastbeef, den er hjemmelavet og der er intet der er lettere at lave og ja så har man pålæg til flere dage og det er meget billigere og tusinde gange bedre end det man køber udefra.
Print Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: pålæg
Køkken: Salt
Keyword: Kød, Oksekød, Pålæg, Roastbeef
Servings: 1 kg

Equipment

  • 1 ovn

Ingredienser

  • 1 kg Roastbeef (Roastbeef er for det meste skåret af Okseinderlår eller Tyksteg)
  • 1 tsk Uraffineret Havsalt (Jeg bruger keltisk salt)
  • 6 kværn Peber
  • 2 grene Frisk Rosmarin (Fra haven er perfekt her, har du ikke noget går det fint foruden)
  • 25 g Oksetælle eller Smør

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader
  • Klip rosmarinen og vask den grundigt.
  • Tør stegen med ubleget køkkenrulle eller et rent klæde. Gnid stegen med salt og peber.
  • Flet rosmarinen ind under kødtråden så den sidder fast på for og bagside af stegen.
  • Smelt oksetællen/smørret på panden og brun stegen på alle 6 sider af stegen.
  • Det tager ca. 2 minutter per side, jeg holder den altid med en stegegaffel når jeg jeg skal brune de smalle sider og enderne af stegen.
  • Når stegen er færdigt brunet kan den sættes i oven.
  • For ikke at svine ovnen unødvendigt bruger jeg et ovnfast fad, istedet for at sætte panden direkte i ovnen. Man kan gøre begge dele, men jeg foretrækker at gøre det således. Jeg giver en roastbeef på ca. 1 kg 15 minutter i ovnen. Det giver en meget rød roastbeef.
  • Denne gang har jeg lavet den mere rosa og her gav jeg den 20 minutter. Man kan eksperimentere med tiden, men jeg kan lide en blødende rød roastbeef og der er 15 minutter for det meste rigeligt. Køl roastbeefen helt af hvis den skal bruges til pålæg. Skær og nyd din helt egen dejlige roastbeef!

Noter

Udskæringer: Ønsker man at spise Roastbeef til aftensmad, ville jeg sørge for det er skåret af tyksteg, til pålæg er okseinderlår helt fint. 
Stegetider til 1-1,5 kg Roastbeef:
Bleu 12 minutter
Rød 15-17 minutter
Rosa 20-25 minutter
Gennemstegt 35 minutter
Død 40 minutter 
Roastbeef kan holde sig på køl i over en uge. Man kan også fryse det ned, men jeg har aldrig oplevet at det var nødvendigt.