Go Back

Remineraliserende Chokolade Tandcreme

En chokolade mousse til dine tænder, det lyder måske skørt men det er så også bare en tandpasta eller tandcreme (som jeg hælder til at kalde det) og selvom den ikke smager dårligt, så er det en meget helende formula, som er effetiv til remineralisering og som ikke generer hverken tænder eller tandkød.
Forb. tid10 minutter
Active Time30 minutter
Afkøling25 minutter
Samlet tid1 time 5 minutter
Ret: Tandpleje
Køkken: Skønhed
Keyword: kakao, Magnesium, pebermynte, rosa ler, tandpasta, xylitol
Yield: 120 g

Equipment

  • 1 Kosmetik vægt (Du kan bruge en normal køkkenvægt men det bliver ikke ligeså præcist, da de ofte har et problem når man skal afveje under 5g)
  • 1 Mælkeskummer piskeris stav (Jeg kan ikke anbefale nok at have denne i sit køkken, til nærmest alt fra mad til diy kosmetik er den genial. Du kan bruge et mini piskeris men du får ikke den samme emulgering og det resulterer i et mindre homogent produkt)
  • 1 Krydderikværn (Jeg bruger en gammel klassiker fra Braun, den er oldschool og den virker upåklageligt og kan ofte findes i genbrug til en slik!)
  • 1 Lille røreskål
  • 2 60 ml Glas til produktet (Du kan bruge de gamle 60ml glas fra mine produkter til denne. Bare vask dem op og genbrug)
  • 1 Håndpisker
  • 1 Dejskraber

Materials

  • 17 g Økologisk Xylitol (Også kendt som birkesød, vær blot sikker på det kommer fra Birk og ikke GMO majs,, så køb en økologisk og helst en finsk eller baltisk udgave)
  • 14 g Kakao Pulver (usødet rent kakao pulver)
  • 14 g Rosa Ler
  • 24 g Jomfru Kokos Olie
  • 24 g Oksetælle
  • 10 g Kakaosmør
  • 7 g Zechstein Magnesium Olie
  • 1 g Grapefrugt ekstrakt
  • 12 d Mynte Olie (Jeg bruger 6 dråber Pebermynte og 6 dråber Markmynte det giver en mildere smag)

Sådan gør du

  • Put xylitol, kakao pulver og rosa ler i en krydderikværn og pulse indtil det er et helt fint pudder.
  • Vej kokos olie, kakaosmør og oksetælle af i den lille røreskål og sæt det over et vandbad.
  • I et lille glas blandes zechstein, grapefrugtkerne ekstrakt og mynte olie, pisk det sammen med mælkeskummeren.
  • Når fedtet er helt smeltet, piskes zechstein opløsningen ind i fedtet i en tynd stråle under konstant piskning med mælkeskummeren.
  • Tilsæt pudderet til formulaen og pisk det, så der ikke er nogle klumper overhovedet!
  • Sæt skålen på køl i 20 minutter til halvdelen af massen er hærdet og halvdelen er flydende.
  • Pisk så med en håndpisker til massen ligner let flødeskum, skrab kanterne på skålen.
  • Sæt skålen på køl yderligere 5 minutter.
  • Pisk i ca. 2-3 minutter til massen er luftig som en chokolade mousse.
  • Scoop produktet på rene glas og opbevar ved stuetemperatur et mørkt sted.
  • Nu er du klar til at børste tænder, helt uden gift, mikroplastik og ja uden den der "crunchy" kokos/bikarbonat følelse i munden. God fornøjelse!

Noter

Opskriften her giver 2 store creme glas (60ml) med tandpasta, så der er tandpasta til et godt stykke tid. Sørg for det ikke står ved over 25 grader og helst heller ikke for koldt, da de olier der er i produktet helst ikke skal blive for hårde. Omkring 20 grader er perfekt!
Det er ikke en god idé at halvere opskriften, da det kan blive svært at arbejde med så lille en mængde. Jo mindre desto sværere at emulgere, så du kan sagtens fordoble opskriften men halvering er en dårlig idé.
Jeg bruger en ske til at dosere tandcremen med og jeg doserer samme mængde, som jeg ville bruge med en normal tandpasta (på størrelse med en ært).