Go Back

Soft-baked Surdejs Chokolade Cookies

Har man en surdej, er der altid en rest som er svær at placere, derfor ender den ofte i skraldespanden. Hvilket er synd, da den lille portion kan bruge i så mange andre ting og her bruger jeg den i en opskrift fra vores tidligere butik Hygge Gourmet. Her har jeg halveret sukker indholdet og tilsat min surdej istedet, det giver en meget lækker duft og smag af hasselnød. Hvis man lader dejen modne til dagen efter, spirrer den let og bliver sundere, da det nedsætter fytinsyrer m.m. Man kan dog sagtens blot lade dejen modne et par timer og bage, hvis man ikke har så lang tid.
Print Pin
Forb. tid: 25 minutter
Bagetid per plade: 6 minutter
Samlet tid: 53 minutter
Ret: småkager
Køkken: Søde Sager
Keyword: chokolade, cookies, Surdej
Servings: 45 Cookies
Author: Belle

Equipment

  • 1 Skål
  • 1 Dansk piskeris (som er en træske med et hul i) en normal træske kan også sagtens bruges, men et dansk piskeris er fantastisk til håndrørte kager og brød.

Ingredienser

  • 150 g Smeltet smør (Jeg bruger for en gangs skyld saltet smør, da det giver en ekstra god smag til denne småkage)
  • 100 g Rå rørsukker (Jeg bruger Dulcita eller Panela)
  • 60 g Uraffineret rørsukker (Jeg bruger Demerara)
  • 20 g Hjemmelavet Vanillesukker (opskriften er på bloggen)
  • 1 æg + 1 blomme
  • 40 g Surdej (behøver ikke være aktiveret)
  • 300 g Friskmalet Enkorn (Du kan også bruge spelt, jeg bruger det hele korn i denne opskrift)
  • 30 g Kakao Pulver (Usødet uden tilsætningsstoffer)
  • 3 g Natron
  • 1/2 tsk Fleur de Sel (bruger du normalt fint salt, bør der ikke bruges mere end 1/4 tsk, Fleur de Sel er bedst her)
  • 100 g Mørk Chokolade (Jeg bruger en 55% uden lecithin, aroma og raffineret sukker)
  • 100 g Lys Chokolade (Jeg bruger en 42% uden lecithin, aroma og raffineret sukker)

Sådan gør du

  • Smelt smørret og lad det køle af (til 38-40 grader). Hæld det i en røreskål og tilsæt rå rørsukker, demerara, vanillesukker, æg og æggeblomme.
  • Pisk det sammen.
  • Tilsæt surdejen og pisk.
  • Pisk til blandingen er blevet en tone lysere.
  • Vej mel, natron, fleur de sel og kakao i en skål.
  • Bland det sammen med en ske.
  • Tilsæt halvdelen til dejen og pisk det sammen.
  • Tilsæt den anden halvdel af melet og sørg for det er helt blandet.
  • Hak chokoladen groft og tilsæt til massen.
  • Vend chokoladen ind i til den er godt fordelt. Lad nu blandingen hvile minimum 1 time ved stuetemp og gerne 3 timer. Har du masser af tid kan du herefter lade den stå på køl til næste dag (så er dejen gammeldags modnet/spiret)
  • Rul dejen ud i kugler af 20g og stil dem i fryseren på et stykke papir indtil afbagning.
  • Forvarm ovnen til ca. 165 grader (ikke varmluft). og bag hver plade ca. 6-7 minutter.
  • Afkøl kagerne på en rist, til de er helt kolde og hæld dem på glas eller læg dem i en kagedåse med bagepapir.