Go Back

Varm Chokolade Pulver

En enkel instant pulver, der kan bruges i opvarmet mælk, den indeholder masser af chokolade og ingen tilsætningsstoffer og ja det er en fantastisk god gave, at give til dem der elsker varm chokolade.
Print Pin
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Drik
Køkken: Sødt
Keyword: chokolade, Gave, Varm Drik
Servings: 400 g

Equipment

  • 1 Kaffe/Krydderikværn (Jeg bruger en gammel Braun kværn fra 80'erne, som kan klare det meste)
  • 1 Mini Hakker/Food Processor

Ingredienser

  • 120 g Usødet Kakao
  • 75 g Rå rørsukker (Dulcita/Panela)
  • 35 g Hjemmelavet Vaniljesukker (Opskriften ligger på bloggen)
  • 2 g Fleur de Sel (eller andet uraffineret salt)
  • 200 g Mørk Chokolade 55-85% (jeg bruger en chokolade uden aroma og tilsætningsstoffer og styrken vælges udfra hvad dem der skal drikke den kan lide)

Sådan gør du

  • Vej alle ingredienser af.
  • Hæld det rå rørsukker, Fleur de Sel og 3 skefulde af kakaoen i en krydderi kværn og blitz i 30 sekunder.
  • Det skal være ligeså fint som flormelis, er det ikke som på billedet, så giv det yderligere 30 sekunder.
  • Put alle ingredienserne og din brune kakaomelis i mini foodprocessoren og pulse indtil chokoladen er helt pulveriseret.
  • Undgå blot at køre det i en lang køre, da det opvarmer motoren og en varm motor vil smelte chokoladen, så pulse kun.
  • Hæld chokoladepulveret over på et glas eller mange glas, hvis du foreksempel har lavet det til gaver.
  • Brug ca. 1-2 spsk til en kop varm chokolade alt efter koppens størrelse og ønsket intensitet. Sørg for at mælken er omkring 65-70 grader, når du blander pulveret i mælken.

Noter

65-70 grader er en optimal temperatur til at skumme mælk (alt over eller under giver en dårligere skum og en for kold eller for varm drik, enhver barista med respekt for sig selv, ville vælge denne temperatur).
Ønsker man en ekstra lækker varm kop chokolade, kan man bruge en Bamix med piske bit eller en anden type mælkeskummer, til at få en super lækker fløjlsblød varm chokolade. Jeg skummer altid efter jeg har tilsat chokoladen, så slipper man også for at der danner sig chokolade i bunden af koppen.