Surdejs Crêpes med friskmalet Enkorn & Yoghurt

Min far bagte for det meste pandekagerne hjemme hos os. Han brugte altid en opskrift fra en vegetarisk kogebog fra 1970’erne, jeg mener det var fra en fransk forfatter og den opskrift lavede da ganske fine pandekager, såvidt jeg husker var det primært den opskrift der blev brugt fra kogebogen og de andre knap så meget, hvilket jeg personligt er ganske lykkelig for.

De pandekager var som sagt udemærkede men de var ikke sådan helt som jeg foretrækker det med dybde og smag fra smør, mælk, yoghurt og surdej. Alle de herlige animalske ingredienser, som den slags bøger oftest fravælger at bruge i den såkaldte “helses tegn” eller “klimaets”.

Derfor har jeg henover tid skabt min egen opskrift, som vi altid bruger i dag. Min far lærte mig dog at tilføje en lille smule natron for at få de her små fine huller som skal være på en fransk crêpe.

Jeg ved at mange slet ikke bruger en opskrift når de laver pandekager og må leve med det jeg kalder for “svingende dej perfomance”. Det har jeg selv gjort meget i, altså pandekager på gefühl og jeg er ikke fan af det mere. Selvom jeg i mange år blev ved med, at lave pandekager på den måde uden en vægt og uden en reel idé om hvorfor hver 5. dej var umulig og måtte tilsættes ekstra mel eller æg, for at kunne komme af panden.

Det tilhører alt sammen en tid hvor min manglende tålmodighed, var en stor faktor for alt jeg gjorde. Heldigvis har Gud lært mig at være tålmodig og hellere at gøre ting i stille ro og præcision, fremfor at forhaste og få hurtige og meget variende resultater.

Så jeg stoppede naturligvis med intuitiv pandekagedej, da det er ekstremt forstyrrende for ens pandekage glæde. Så ja, jeg begyndte at måle og veje af i gram, så jeg vidste hvad der reelt foregik når en dej virkede. Nu har jeg efterhånden lavet pandekager efter min egen opskrift og (ikke på gefühl) i mange år, fordi jeg ikke gider pandekager der ikke virker og fordi der faktisk er forskel på hvad man putter i en dej ift. smag, konsistens og næringsværdi. Jeg ville jo heller aldrig blande en bolledej på gefühl og derfor er der heller ingen grund til at gøre det med pandekager.

Denne opskrift er lavet med friskmalet mel og surdej, den giver en pandekage der kan holde fyld uden at gå fra hinanden og man kan bruge den til salt eller sødt fyld med lige stort held. Surdejen giver både smag, konsistens men også nedbrydelse af anti-næringsstoffer, som vi grundlæggende ikke har brug for, så derfor er det en fin idé at lave pandekager der er spirret på denne måde, både for fordøjelsen og for smagens skyld.

Surdejen giver ikke syrlig smag til opskriften medmindre man lader den hæve udenfor i timevis eller stå på køl i flere dage. Jeg plejer at blande dejen, lade den stå 30 minutter på køkkenbordet og så på køl i 7-12 timer. Så er de perfekt spirede og stadigvæk ikke syrlige, men de får en vidunderlig smag som ikke kan opdrives på anden vis.

Man kan også bage direkte efter de 30 minutter på køkkenbordet (det gør jeg ofte selv), så bager jeg måske 20 pandekager og stiller resten af dejen på køl natten over. Så bager jeg resten af dejen den følgende morgen og så kan man stille dem på køl eller fryse dem ned hvis de ikke allerede er blevet spist, må indrømme der sjældent kommer pandekager på køl eller frys her hos os.

Det vigtigste at pointere omkring denne pandekage opskrift er dog, at den er let at lave og den giver super lækre, nærende og stabile pandekage, så lad os komme i gang!

Jeg håber du har ligeså meget held med disse pandekager som vi har haft, vi laver dem ofte og skifter i mellem denne tynde pandekage og mine små tykke pandekager, men det dejlige ved disse er, at man kan fylde dem med ost og skinke, kodsauce eller hvad man nu engang har lyst til, de duer til det hele!

Hav en velsignet dag!

K.H.

P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.