Den her blog startede som et sted hvor jeg delte om de ting, jeg lavede i vores to hjem i Frankrig. Det hele var baseret på en drøm om et liv der skulle have være meget anderledes, end det rent faktisk blev. Hvilket har været et livstema de sidste 17 år+ af vores liv sammen.

Man kan have nok så mange verdslige drømme og planer, men oftest ender tingene med at ændre sig radikalt i en anden retning og intet bliver som man forventer det.

Sådan er det også blevet denne gang, vi havde en drøm om et liv levet to huse, et i Nord og et i Sydfrankrig og den drøm er brast helt og aldeles. Der står stadigvæk to huse, men vi kan ikke leve i dem, fordi vores idéer om livet er markant anderledes end den retning som Frankrig (mit andet hjemland) er gået i.

Det har taget flere år, helt at forstå at vores 13 år lange Frankrigs eventyr, er helt og aldeles slut! Selvom vi har gjort alt i vores magt for, at holde fast. Vi er blevet ved med at sætte i stand, kaste penge efter huse og haver, jeg er blevet ved med at lave mine produkter osv. Selvom vi hele tiden kunne mærke, den der sælsomme susen indeni, “vinden fra Chocolat” som har åndet os i nakken.

På trods af at det egentligt allerede var dødsdømt, i sommeren 2022 da vores livsstil blev gjort ulovlig. Så har vi prøvet at finde en vej, men vi har bare ikke kunne finde en der har kunnet give os ophold her i 3 mdr. om året. Så helårshusene er blevet til sommerhuse.

Vi har følt os ekstremt splittede, sårede og samtidigt har vi kæmpet for at finde en løsning midt i en umulig situation. Midt i alt det har jeg prøvet at gøre hvad jeg kunne for at skrive nyttige indlæg om en fra bunden livsstil og lave gode produkter.

Men det duer ikke længere, jeg kan ikke mere, det er der ingen af os der kan. Det slider på en at prøve at holde fast i noget, som er gledet ud af hænderne på en som en ål.

Og… alt sammen, blot fordi man ikke ønsker at leve som andre.

Vi er ikke det man kalder en normal familie (hvad end det betyder), for os betyder det at vi lever anderledes end majoriteten. Vi hjemmepasser og hjemmeskoler vores børn, vi laver mad sådant rigtigt fra bunden, vi har mange holdninger om verdslig frihed og de passer ikke ind i det narrativ som de fleste har fået ind med modermælken (eller flasken).

Nogle ville kalde os radikale, andre ville kalde os alternative men for os er det bare den livsstil som vi har valgt.

Udfra en hel simpel og naturlig målestok, baseret på tro, kærlighed, nærhed og integritet.

Vi er mennesker, ikke numre i et system, vi er sjæle der skal næres og ikke udsultes af tom konsum. Vores frihed ligger ikke i verdslige ting, men i Jesus og i at vi i vores verdslige liv kan tage beslutninger helt selv, så længe vi ikke skader andre.

Da jeg blev voksen regnede jeg med det var sådan det var, jeg troede ansvar var noget man selv skulle tage, men fandt så ud af at det slet ikke er således denne verden nu udspiller sig og spørgsmålet er hvornår den egentligt har gjort det? Eller om den nogensinde har gjor det?

Det ændrer dog ikke på, hvordan vi ser verden og hvad vi vil være med til og hvad vi ikke vil være med til.

For os er der grænser for hvad et system skal kunne, pt. virker systemet til at have meget store tanker om sig selv og der er nærmest ingen grænser for, hvad systemet mener det skal kunne. Derfor er vi slet ikke interesserede i at deltage i det system og det er virkeligt mange år siden vi mistede troen på det system for ikke at forglemme tilliden til det.

For os betyder det blot en ting, vi ønsker ikke at deltage og det betyder jo så, at vi må leve et anderledes liv for vi passer ikke ind. Men derfor ønsker vi stadigvæk at blive respekteret for vores valg, som vi mener er helt naturlige og hvis andre skal respekteres for at være en del af systemet og gøre det de vil, så tænker jeg også det går den anden vej?

Jeg har ingen trang til at presse andre til at leve som vi gør, grundlæggende har jeg ingen holdninger til hvad andre folk gør, så længe de ikke prøver at presse det nedover vores vores liv.

Desværre er vores liv blevet meget mere kompliceret, end vi nogensinde havde regnet med. Hvilket kan være svært at forstå når man går rundt og regner med, at man er et frit individ. Men når man træder ud af den matrix, som de fleste stadigvæk befinder sig i. Når man gør ting som ikke passer ind i det etablerede, så begynder man at opleve meget modstand fra mennesker omkring en og fra det system, som lærte en at man var fri.

Vi har oplevet overgreb fra vores nærmeste danske familie og kvag dem også fra det danske system. Kun grundet vi valgte at tage os af vores egne børn. Systemet mener det skal bestemme rigtigt meget mere over os, end vi lige regner med. De senere år, er der kun kommet flere restriktioner på den enkeltes frihed og flere lovændringer som har gjort, at vi slet ikke kan leve det liv, som vi ønsker her i Frankrig eller Europa mere. Vi hverken gider eller ønsker at overtræde lovgivninger men vi ønsker heller ikke, at leve vores liv et sted, som er så rigidt og umennskeligt som vi oplever systemet her, så derfor må vi opgive det, da vores integritet og hjerter ikke tillader mere. Vi må efterlade to huse, som er købt og betalt og ja det gør på trods af alt, lidt ondt i vores verdslige hjerter.

Det er anden gang vi oplever at miste alt i vores liv og det er ultra opslidende på utroligt mange planer. Det at skulle leve et liv på kryds og tværs af grænser, hvor rodløsheden alligevel får fat i en før eller siden, selvom vi altid har kunne finde sjæle fred i Jesus, så betyder fred i det verdslige stadigvæk en del for os mennesker. Det at have et hjem betyder meget for hele vores familie og derfor er det sorgfyldt at være i, mest af alt fordi vi ikke kan finde en løsning, som ikke kompromitterer os voldsomt, på den ene eller anden måde.

Vi kunne jo også “bare” sætte børnene i skole og lave et U-turn a la Captain Fantastic og finde os til rette i den normale verden, ikke? Eller nåeh nej det kunne vi ikke bare, fordi det er ikke dem vi er, vi elsker det liv hvor vi er sammen, hvor vi lærer sammen og hvor vi oplever dagene i deres fulde længde og i eget tempo, hvor vi har nærværet i hinanden og kan finde hinanden uden sms beskeder og køreture til og fra. Hvor et kald med stemmen er nok, til at finde frem til en elsket hånd. Så nej, den der tragiske Captain Fantastic option, bliver ikke vores og det betyder at vi igen må bryde op.

Så det bliver stederne vi må opgive og ikke vores integritet. Vi må alligevel opgive alt her på jorden før eller siden man kan sige. Hvilket i den grad er noget, som vi har trænet i stor stil, i vores liv. Det er ikke første gang vi har mistet alt hvad vi ejer, det er ikke noget jeg ville ønske for andre, men det er hvad det er, vores sjæle er vigtigere end vores hjem og vores ting. Man kan klare ting, rigtigt voldsomme ting, når man får sin styrke fra Gud.

Hvor vi ender ved kun Gud. Vi valgte at følge hans plan for 10 år siden, den er helt anderledes den plan end den vi selv havde, men vi lærer noget af alt det vi gennemgår og vi finder både fred og styrke i Jesus, som i sandheden lærer os hvad det vil sige at spare op til livet i himmeriget fremfor livet her på jorden.

Hvor denne blog ender i alt det her, er nok et godt spørgsmål. Vi rejser jo når vi skal, men jeg kommer til at skrive mere om det jeg har brug for at dele og ikke så meget om det som jeg laver. Bloggen må og skal være et sted hvor jeg kan komme af med både mine tanker og min kreativitet.

Ikke blot et sted man kan tappe information, som jeg har brugt timevis på at skabe, skrive og dele. Det må være den fulde pakke og ikke bare det som ser lækkert og smukt ud.

Vores liv er meget mere end det og når jeg kun kan dele det praktiske, det smukke og lækre, så bliver det tomt for mig og det er lig med få indlæg.

Så selvom jeg elsker at skabe “fra bunden” opskrifter, produkter og at tage billeder og dele det hele, så andre kan finde glæde i det, så har jeg også bare brug for at skrive nogle gange, det er noget der betyder meget for mig, om det jeg skriver kan hjælpe andre ved jeg ikke, men jeg tænker der en grund til jeg skriver de her ting ned.

En ting er dog sikkert, Maison Frost bliver fremover et lille “autentisk” hjem for mine tanker og kreative idéer, om vi finder et nyt hjem i den virkelige verden, kan man jo kun finde ud af ved at læse med.

Hav en velsignet dag!