Hej & Velkommen til Maison Frost,
Vores hjem på nettet.
Jeg hedder Belle og jeg er gift med Zac og det har jeg været i 15+ år efterhånden. Det har givet afkast i to børn “Guds Gaver” indtil videre, en på 12 og en på 4, om der kommer flere kan kun Gud vide men man har da lov at håbe.
Lige siden jeg blev født har jeg været kreativ. Det har vist sig via en æstetisk ufoldelse og sans indenfor områder som: Styling, mode, skønhed, indretning, kunst, fotografi, bagning og madlavning.
De sidste mange år, har jeg dog brugt på at hjemmeskole mine børn og på at skabe opskrifter. Opskrifter på det jeg kalder “ægte mad”, altså det man laver fra bunden uden tilsætningsstoffer og præ-fabrikata.
Så selvom vi har rejst og stadigvæk rejser meget. Så betyder det, at jeg laver 97% af det vi spiser selv, sådan helt fra bunden. Så ja, jeg er typen der har min enkorns surdej med i kufferten til USA.
Vi prøver at klare os uden alt det, som vi har lært var “flot, lækkert, nødvendigt og let” som de indoktrinerede konsumerings eksperter, vi nu engang er.
Det vil sige, alt det som ofte kommer med en dyr regning, enten helbredsmæssigt eller økonomisk. Og alt det, som vi ofte overhovedet ikke behøver. Omend ingen er perfekte, eller rettere det er kun Jesus der var det og se hvor lidt han konsumerede. Men vi prøver og ja det går egentligt bedre og bedre med årene.
De sidste to år, har jeg skabt en ærlig og luksuriøs hudpleje serie, af helt rene råvarer. Baseret på animalsk fedt, som oksefedt og emu olie, måske er det netop derfor du fandt os, hvem ved? Mine produkter er skabt af de bedste ingredienser, oksetællen laver jeg selv fra økologiske græskøer i enten det sydlige Frankrig eller fra prærien i det nordvestlige Florida/Alabama. Alle produkter laves i bøn og det er ekstremt vigtigt for mig!
Jeg står bag vores blog her på siden og jeg skaber naturligvis også opskrifterne. Det er dog vigtigt at pointere, at det gør jeg kun fordi Gud hjælper mig med det. Uden Gud er jeg intet og det er en god ting at huske på, hvis man kommer til at tro noget andet. Det giver mig en stor ro, at jeg ikke behøver at tage æren for ting, fordi jeg behøver den ikke min identitet ligger ikke i mit ego, altså igennem alle de indoktrinerede brands jeg kunne give mig selv som (bager, kok, fotograf, mor, blogger osv.), min identitet ligger i Kristus og at være kommet frem til det, har redet mig fra en helt masse rod, som kun havde gjort mit liv endnu mere besværgeligt end det allerede er.
Hvis det ikke er åbenlyst, så er vi altså en kristen familie og det betyder, at den her side ikke er skabt for at finde storhed eller stolthed, men blot som et sted, hvor andre kan finde råd og inspiration, hvis de har brug for det og for at dele den gode nyhed, at Jesus er kongen over alle konger og at han elsker dig uendeligt!
Er du ikke kristen, jamen så er du lige så velkommen, men du må finde dig i, at jeg deler om min kærlighed til netop Jesus, som er vejen til frelse! Han hjælper mig hver dag med at skabe opskrifter og produkter, som gør andre glade. Han giver mig tusinder af idéer, skaber mirakler for min familie og reder os gang på gang. Men vigtigst af alt, så giver han mig en formidabel ro, midt i det verdslige kaos.
Så giv Tak til Jesus, hvis du er taknemlig for noget jeg har skabt, delt eller gjort.
Og hvis du har lyst til at støtte vores blog eller sende en gave, så kan du altid købe en kop kakao til os, det gøres via linket her!
Hvis du har lyst til at være en del af Maison Frost Klubben, hvor du kan skrive direkte med mig og de andre medlemmer og får adgang til lukket indhold på bloggen, samt rabat i shoppen, så tilmelder du dig bare lige her!
Tak fordi du kom forbi & hav en velsignet dag!
Megen Kærlighed i Kristus
Fra
