Det der med afløb, var aldrig rigtigt noget jeg lærte om derhjemme, ligesom med rigtigt mange andre vigtige ting.
Så lærte jeg egentligt forbavsende lidt om alt der havde med vedligeholdelse af hus, maskiner, økonomi osv. som barn. Jeg tænker der er mange på min alder, der kan nikke genkendene til dette?
Det var først da jeg kom på efterskole, at jeg lærte at gøre rigtigt rent, det gjorde de meget ud af, at vi selv skulle kunne. Vores forstander Viggo og jeg havde et meget venskabeligt forhold, han tjekkede også min rengøring og lærte mig at tørre afbrydere og stik sådant ordentligt af, hahahaha! Det der med at være i køkken var jeg vandt til, da jeg allerede havde kokkereret og bagt på egen hånd i mange år på det tidspunkt. Men det der med at vedligeholde et afløb, tja… det tog en del år før jeg fattede vigtigheden af dette og lærte at gøre det på en miljøvenlig måde.
For ja der er rigtigt mange måder at gøre det på, de fleste indbyder med farverige plastik dunke med ætsende klister i skrigende neon farver. Ikke ligefrem venligt, hverken for os eller Vor Herres jord. Så dem har jeg ikke haft den største interesse i de sidste mange år, men jeg brugte det førhen og med meget lidt jævne resultater. En gang ætsede det et af mine rør op, så det væltede ud med “æts” og ja slam, det var virkeligt klamt!
Så hvad gør man så? Ja jeg googlede mig rundt og fandt diverse opskrifter på hvordan bikarbonat og eddike bare var løsningen på alt der kunne gå galt med et afløb, så det brugte vi da sådant helt uden at vide hvad vi egentligt foretog os henover tid. Da vi så pludseligt oplevede et afløb der var så stoppet, at vi måtte tilkalde hjælp efter at have prøvet ALT i flere uger uden at kunne få vand i gennem selv. Ja der fandt vi så ud af, at den der bikarbonat/eddike løsning virkeligt kan være en mega dårlig idé.
Da VVS’eren så kom på besøg, kom der ikke bare en lille klump ud af afløbet nej nej, hvis du er sart så luk øjnene.
Her ser du et af de grimmeste billeder jeg har valgt at dele på denne blog, som jeg ellers prøver at holde æstetisk. Men lad os være ærlige, slam er ikke smukt. Det er derimod et produkt af, at man ikke rigtigt har forstået vigtigheden af, at vedligeholde sine afløb…
Hvilket jeg erkender mig 100% skyldig i her. Når en næsten 50 cm lang kompakt slamlort kommer ud, at et afløb efter VVS’eren måtte skære afløbsrøret af for at få gennemløb, så har jeg ikke holdt det helt godt vedlige. VVS’eren havde aldrig oplevet så kompakt eller besværgelig en “slamlort”. Så ja det var en ny og meget lidt charmerende oplevelse for os alle.
Jeg kalder det en “slamlort”, fordi det er egentligt sådan vi skal se vores afløb, som et tarmsystem der skal have hjælp til at passere. Den slags hjælp kommer desværre ikke fra bikarbonat eller eddike, som desværre har en tendens til at krystallisere sig i afløbene, så det virker altså ikke rigtigt konstruktivt i længden.
Men forebyggelse er egentligt det eneste der burde være interessant nu. Det der med at lære, at håndtere sit hus som et system, der har brug for hjælp, så det kan forblive raskt og i form. Det er ikke meget anderledes, end med en krop sådan set. Desværre lærer man ikke om det derhjemme eller i institutionsballaden, så derfor må vi ofte lære det på den hårde måde. Hvilket er når problemet er opstået, som her med vores slamlort.
Jeg har sidenhen lært at holde mine afløb vedlige, at passe dem ugentligt. Ligesom min mormor også gjorde det, hun havde utallige produkter (kemikalier) stående, det var ikke farlige kemikalier men det man ville kalde for råstoffer til at holde huset i god stand med. Hun var laborant, men hun havde også den der know-how som den generation havde. De vidste mere om hvordan man vedligeholdte ting. De kom fra en tid hvor man reparerede ting, man købte ikke bare nye. Min generation har praktisk talt lært meget lidt praktisk viden, vi har lært alt muligt som grundlæggende er mega ligegyldigt og så har vi lært at overgive den nødvendige viden til eksperterne og lytte til dem og ikke være særligt kløgtige selv, når det kommer til stykket.
Se det er en tendens der har generet mig ekstremt, i hele mit voksne liv. Jeg bryder mig virkeligt ikke om at downgrade mig selv på den måde, jeg gider ikke ligge og hygge med Netflix imens en VVS’er tjener kassen på min uvidenhed. Det vigtigste i min optik er, at man kan klare langt de fleste ting selv. Jeg ønsker ikke at outsource alt muligt, som jeg selv kan til andre. Jeg finder glæde i at vi kan reparere og vedligeholde selv, passe vores familie selv, lave bil selv, ordne hus osv. osv. Det er bare en kæmpe frihed og rigtigt mange ting kan vi ordne selv, fordi det er mega let og meget handler mest om vedligeholdelse, da det afværger reparation eller tømning af slam.
Jeg elsker at kunne ting selv! Jeg finder det vitterligt ufedt at skulle ringe til en håndværker eller andet fordi vi ikke selv kan og lad os bare sige det som det er. Det er sket 4-5 gange i vores 15 år lange ægteskab, så det er ikke ofte vi har overgivet os. Vi vil gerne kunne selv og det var også derfor vi valgte, at prøve at løse det afløb selv. Vi prøvede i ugevis med alt fra eddike, natron, byggemarkedets “ætse” produkter, kaustisk soda, dyre rense wire og svuppere, men intet hjalp. Hvilket betød at vi måtte kaste vand ud med en balje hver gang vi brugte det ene køkken, da der ikke var et funktionelt afløb i det og ja det var virkeligt ikke sjovt.
Så løsningen blev, at der kom hjælp udefra og det løste så problemet, som var et vi selv havde skabt. Primært grundet mangel på vedligeholdelse og dårlig vejledning.
Så nej det her er ikke endnu en blog post om natron og eddike. Da det faktisk var tydeligt på slamlorten at det der bikarbonat/eddike show, havde blokeret vores afløb yderligere så det bruger vi ikke mere.
Tilgengæld har jeg nu lært at være praktisk omkring afløbene, ligesom min mormor også var. Hun havde nogle ting hun gjorde hver uge, at rense afløb var en af dem. At afkalke bad, vask, vaskemaskine og kedel var nogle andre. Men hun gjorde det hver uge, hvilket gjorde man aldrig så kalk nogle vegne og heller aldrig oplevede et blokeret afløb, de havde flair for den slags og det må jeg indrømme, at jeg bestemt ikke har haft. Fordi jeg kun har lært at gå i skole, komme hjem, slappe af, underholde mig selv, spise og sove. Hvilket er ekstremt ladt og uheldigt. Så den aflærings proces har været lang og hård.
Men nu har jeg forstået at en plan og en rytme ift. vedligeholdelse er vigtig, det betyder virkeligt noget, hvis man ikke ønsker konstante problemer med et eller andet i sit hus, i sit liv eller i sin krop. Så ja, alt det der jeg ikke lærte må jeg lære og det er ikke altid let, men jeg arbejder på det hver dag.
Måske kan du genkende noget af ovenstående, for ellers ville du nok ikke læse dette indlæg? Nedenfor deler jeg hvordan jeg renser og vedligeholder vores afløb. På en relativ enkel og miljøvenlig måde hver uge når vi er i vores huse.
Så er der endnu en ting man ikke skal gå rundt og tænke på. Fordi man allerede har gjort sit bedste, for at afværge eventuelle nødsituationer, slamlort osv. Hvilket giver mig en del fred må jeg indrømme.
Ugentlig Vedligeholdelse af Afløb
Equipment
- 1 kogekedel
Ingredienser
- 1 L Varmt Vand
- 45 g Krystalsoda / Vaskesoda (både pulver og krystaller kan bruges)
- 250 ml Eddike (Jeg bruger en 14%)
- 3 L Kogende vand
- 2 spsk Citronsyre
- 100 ml Enzym opløsning (Dette er ikke et must, men dit afløb vil elske dette og det vil din septiktank også. Opskriften på enzym rengøring findes på bloggen og opskriften på Enzym opløsning er i noten)
Sådan gør du
- Hæld 1 liter kogende vand i afløbet.
- Bland krystalsodaen ned i 1 L varmt vand og rør med en silicone ske til det er helt opløst.
- Når væsken er fri for krystaller, hældes den i afløbet. Lad den trække i 15 minutter.
- Når de 15 minutter er gået hælder du eddiken direkte ned i afløbet og lader det trække i yderligere 15 minutter.
- Hæld en liter vand på kogekedlen og tilsæt 2 spsk citronsyre. Kog vandet og hæld det i afløbet når de 15 minutter er gået.
- Kog yderligere en kande og hæld i afløbet og vupti, så er det løst. Dit afløb skulle gerne være helt parat til den kommende uge uden lugt og langsomt udtræk.
- Hvis du bruger enzym opløsning er det nu du skal hælde 100 ml i afløbet og lade det stå en lille time uden at bruge det.
Noter
Opskriften på Aktiv Enzym Rengøring med Citron er her!
Facts om Krystalsoda:
Krystalsoda også kaldt sodium cabonate er et mineralbaseret rengøringsmiddel, som er naturligt og ikke skadeligt for miljøet.
Krystalsoda har en højere PH værdi end sodium bicarbonat (Natron). Denne alkaliske egenskab hjælper med at neutralisere sure stoffer, såsom fedt og olier, ved at omdanne dem til vandopløselige salte. (Det er derfor man ikke skal neutralisere den alkaliske egenskab, ved at hælde eddike eller citronsyre direkte i afløbet, men istedet, afvente 15-20 minutter).
Krystalsoda er vandopløseligt, hvilket gør at det opløser og nedbryder fedt, snavs og mineralaflejringer lettere. Så når krystalsoda kommer i kontakt med olier og fedtstoffer, danner det en stabil emulsion, så blandingen let kan skylles væk.
Krystalsoda forebygger at der opbygges et lag af fedt og smuds på indersiden af dine rør, da det blødgør vand og sørger for kalkdannelse mindsknes i dine afløb via en ionbytte reaktion. Kalk har en tendens til at holde på materiale, om det er hår, smuds, hudceller eller fedt. Derfor er det vigtigt at holde kalkaflejringer på et minimum. En kombination af krystalsoda, aktiv enzym rengøring, eddike og citronsyre er derfor som en lise, for ethvert afløb. Da de afhjælper og reducerer opbygningen af kalk og fedt på indersiden af dine rør og særligt når man sørger for at bruge dem jævnligt.
Afløbsrens
Equipment
- 1 kogekedel
Ingredienser
- 1 L Varnt Vand (Jeg bruger en demineraliseret vand, oftest rest vand fra min affugter. Har man ikke det kan man bare bruge postevand)
- 100 g Soda Krystaller
- 250 ml Eddike (Jeg bruger 14% brug den opløsning du kan få)
- 3 L Kogende Vand
Sådan gør du
- Kog 1 L vand og hæld i afløbet.
- Hæld soda krystallerne ned i det varme vand og rør til de er helt opløst.
- Når opløsningen er blevet klar uden krystaller eller tåget udseende, hældes den direkte i det afløb du ønsker at rense.
- Lad det nu stå i ca. 20 minutter.
- Hæld så eddiken ned oveni og lad det stå og trække i 10 minutter.
- Kog endnu en 1 liter vand
- Hæld det i afløbet når de 10 minutter er gået og sæt endnu en vand til kogning.
- Hæld den sidste kande vand i og tjek om afløbet lugter neutralt og vandet løber let i gennem.
- Er afløbet stadigvæk langsomt gentages processen.
Noter
Tip til meget tilstoppede afløb:
Virker ovenstående krystal soda opløsning ikke efter flere repetitioner. Er der to andre muigheder.Koncentreret Krystalsoda (særligt effektivt til korte eller smalle afløb i badrum)
100g Krystal soda 500 ml Eddike 3 L kogende vand 4 spsk citronsyre Hæld 100g soda krystaller direkte ned i afløbet uden vand. Lad det sidde i 15 minutter og hæld så eddiken ned i afløbet (du vil høre en voldsom brusen) lad et stå i 10 minutter. Hæld 1 liter vand plus 2 spsk citronsyre på en kogekedel, sæt vandet til at koge og hæld det direkte i afløbet. Gentag dette step, 1 Liter van med 2 spsk citronsyre. Hæld i afløbet og Kog så den sidste kedel vand au naturel og hæld i afløbet. Dette kan repeteres 2-3 gange hvis afløbet er meget trægt.Kaustisk Soda (krystaller ikke flydende)
Hvis ovenstående metode ikke duer, bruger jeg kaustisk soda. Kaustisk soda kan ikke bruges hvis du har afløbsrør i galvaniseret stål, jern eller kobber. Har du plastik eller lignende er det dog den bedste mulighed at afprøve inden du ringer til VVS’eren. Da Sodium Hydroxide kan fjerne virkeligt genstridige blokager, da det nedbryder biologisk materiale og fedt. Det er vigtigt du bruger det på flg. måde. Husk altid at det aldrig behøver at ende her, vedligeholder man sine afløb, så kan man nøjes med at bruge Sodium Hydroxide til at lave sæber med. Du skal bruge: Langt tøj 1 par gummihandsker 1 Sikkerheds brille 1 plastik beholder 300g Sodium Hydroxide (kaustisk soda i krystal form) 1 Liter opvarmet demineraliseret vand 3 Liter kogende vand Kog 1 L vand og hæld den i afløbet. Tag langt tøj, handsker og beskyttelses briller på. Gå ind i et veludluftet og velventileret rum/i haven/på terrassen. Drys 300g sodium hydroxide ned i en 1 liter vand og rør med en silikone ske/plastik ske til krystallerne er opløst. Sørg for ikke at indånde dampende fra blandingen.Det er meget vigtigt ALDRIG at blande vand ned i sodium hydroxide, det kan skabe en eksplosion af ætsende væske og det er farligt så vær opmærksom på at gøre præcis som jeg har skrevet ovenfor.
Når blandingen er klar (ikke tåget) og alle krystallerne er opløst, hældes den direkte i afløbet. Lad afløbet trække i 30 minutter og hæld efter med de to liter kogende vand. Hvis dette ikke løsner det stoppede afløb helt op, kan man gentage ovenstående endnu en gang. Dette er en nødløsning og hele idéen er, ikke at komme til det punkt hvor det er nødvendigt, at gøre dette. Så brug vedligeholdelses guiden ovenfor, det at vedligeholde sit afløb ugentligt, gør at det aldrig bliver nødvendigt, at bruge sodium hydroxide. Jeg bruger dog den milde afløbsrens fra opskriften herover en gang månedligt og ellers bare vedligeholdelsen ugentligt.Jeg håber denne guide til vedligeholdelse af afløb, vil hjælpe dig. Jeg tænker ikke man læser den, hvis man bare har de mest velfungerende afløb, så ja. Jeg håber i alle fald du får noget godt ud af ovenstående ligesom jeg selv har fået og jeg ønsker dig en velsignet dag.
K.H.
P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.
Skriv et svar