Vores yndlings is pt er denne super gelato, med jordbær, blåbær, vanilje og chokolade stykker, den er super skøn i både konsistens og smag, en rigtig sensommer is…
Jeg laver denne is på en ismaskine og den er ikke egnet til andet, jeg skal nok dele is uden turbine, men denne gang deler jeg denne, fordi den er så lækker!
For at kunne lave den, skal man have lavet min Confiture Fruits Rouges da den er den vigtigste del af opskriften. Ellers er det her en is der tager max 10 minutter at blande og ja den egner sig bedst til at blive spist som Gelato eller Semifreddo og ikke som en fryse is.
Det er en hurtig is opskrift, som jeg elsker at arbejde med og som jeg laver mange varianter af, men denne gang er det en skovbær stracciatella (selvom jeg har hakket chokoladen), jeg foretrækker en rigtig straccia, meeen det gør man kun når man har tiden og som sagt er det her en hurtig is, for dem der har en ismaskine…
Equipment
- 1 Ismaskine (Til denne opskrift bruger jeg en ismaskine der kan lave over 2 L is, har du en mindre maskine kan du halvere opskriften)
- 1 Bamix (stavblender eller blender kan også bruges)
Ingredienser
- 350 g Råmælk
- 250 g Piskefløde
- 250 g Mascarpone
- 200 g Confiture Fruits Rouges (Find opskriften på bloggen)
- 65 g Rå honning (Jeg bruger en lys forårs/sommer honning eller acacie honning)
- 35 g Vaniljesukker (Find opskriften på bloggen)
- 1 knsp Fleur de sel (Fint uraffineret havsalt kan også bruges)
- 50 g Fint hakket chokolade 55-70% (Jeg bruger en uden Lechitiner, aroma og raffineret sukker)
Sådan gør du
- Hak chokoladen fint og opbevar den på køl indtil den skal i isen.
- Bland Mælk, Fløde, Mascarpone, Marmelade, Honning, Vaniljesukker og salt i en skål eller blenderkande og blend til det er helt homogent.
- Hæld ismassen på ismaskinen og sæt den til 60 minutter.
- Efter 30-35 minutter tilsættes chokoladen i isen (isen skal være som en blød softice når den er klar)
- Lad den køre til maskinen stopper (typisk efter 45-60 minutter alt efter ismaskine og temperatur udenfor)
- Server og nyd den skønneste sommer is.
Noter
Jeg håber du vil prøve denne lette is, den er simpelthen så skøn men ja det kræver du lige får lavet marmeladen først, heldigvis kan begge dele gøres med relativ lethed og her får man en is, som smager helt vildt godt, uden alle de klamme tilsætningsstoffer, glukose, fyldere, emulgatorer og hvad ved jeg, som der desværre er i nærmest alt is man kan købe sig til (Selv det fra de dyre is butikker). Det behøver slet ikke at være svært at lave is, særligt ikke når man har en ismaskine, det er denne her opskrift et godt bevis på. Hav en velsignet dag og god fornøjelse med opskriften. Hvis du får lavet isen, må du gerne skrive en kommentar her eller på Signal, så bliver jeg nemlig rigtigt glad.
K.H.
P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.
Skriv et svar