“Jeg har aldrig lært at drikke mælk derhjemme, som barn. Da jeg var barn brugte vi det sjældent, vi drak det i alle fald aldrig, Jo som Mathilde Kakaomælk engang i mellem om søndagen (hvis man kan kalde det mælk, “jeg tvivler”?
Som voksen fandt jeg dog ud af hvor lækker, god og komplet en råvare, god råmælk kan være. Særligt efter jeg begyndte at studere Weston A. Prices arbejde i midt 0’erne. Sidenhen kom jeg dog på afveje, som rigtigt mange gør i disse dage. Efter at have set diverse Vegan dokumentarer på Netflix, ergo (NF skader dit helbred, din kritiske tænkning og tømmer din pung). Men i start 10´erne faldt jeg i veganer og plantefælden, jeg begyndte at tro på propagandaen. Altså, at naturlige og ældgamle nærende traditioner var forkerte, for mælk var da kun til kalve ikke? Samt at det slet ikke var godt for os mennesker, at spise kød, right? Jeg troede mere eller mindre på dette, i en periode på 4-5 år.
“I denne periode levede min familie og jeg på en wholefood plantebaseret kost. Jeg har stadigvæk, de vildeste indkøbslister fra denne tid liggende i en notesbog. Hvor jeg af uransaglige årsager blandede en milliard ingredienser, for at fake smagen og udseendet af “animalske råvarer”
Man bliver klogere af skade…
Jeg var helt fejlagtigt kommet til at tro på en falsk idé om, at vi mennesker slet ikke havde haft styr på kost, de resterende tusinder af år vi havde levet på planeten. Ja det er faktisk sygeligt at tænke tilbage på, hvor idiotisk jeg var dengang. Samt at tænke tilbage på alle mine latterlige forsøg på, at “genskabe” råvarer i planteudgaver, som jeg kunne have købt i bedste kvalitet i deres oprindelige naturlige version, både meget billigere og uden brug af blender og uendelige watt timer. Nogle gange er vi bare dumme, det her er nok mine dummeste år til dato! Men det her sker for mange pt. Grundlæggende fordi de ikke kender til de oprindelige diæter (hvilket jeg desværre gjorde), så jeg var bare ekstremt idiotisk.
Men når man lytter til folk der prædiker noget, som der ikke passer til det historiske perspektiv og som lægger stor vægt på brugen af patos, etos og selvudnævnte eksperter, skal man være årvågen. Det er som om det let kan ende med en fejlslutning ellers, hvilket var det der skete for mig .
I dag falder jeg ikke for nye, eksperimentielle og uafprøvede idéer. Eftersom de traditionelle har en tendens til at holde, at være både lettere, billigere og sundere, så ja dem holder jeg mig til. Men i min hjernevaskede periode overvejede jeg slet ikke alle de bøger jeg havde læst af Sally Fallon, Weston A. Price m.m. Bøger der berettede om generationer af mennesker, de forrige tusinder af år, som havde levet i harmoni med naturen, spist det hele dyr fra næse til hale, drukket råmælk, spist masser af animalsk fedt og indmad og ja faktisk havde været de sundeste mennesker, som kun slem infektion kunne aflive. Ja de havde sjovt nok levet helt uden, det industrielt forarbejdede mad og de såkaldte “hjertesunde” olier. Aldrig havde de levet plantebaseret frivilligt og vegansk eksisterede ikke, men man kan jo heller ikke være veganer uden en blender, anyways…
Denne del af perspektivet får vi “sjovt nok” aldrig med, når der deles om kost på TV, vlogs, blogs og i diverse magasiner. Der har været en anti-animalsk fedt kampagne, som har ødelagt vores generelle helbred i snart 100 år. Så derfor er det let at falde for den veganske propaganda, som nu har spredt sig ekstremt de senere år. På trods af, at der pt er tusindevis af mennesker, der ligesom jeg, som beretter om hvor syge de er blevet, efter de har levet i længere perioder på plantebaseret eller vegansk kost. Ja på trods af dette, så promoverer både myndighederne og medierne, stadigvæk denne virkeligt usunde fake-food livsstil og senest i klimaets navn. Man vil simpelthen beskatte animalsk mad yderligere, nogle opfordrer til at det skal begrænses hvor meget vi må købe af det og så er der dem der opfordrer til, at vi indtager mindre animalsk og mere kunstig “plantebaseret mad”. Det er i sandheden en trist udvikling for vores alles helbred!
Det er virkeligt vigtigt at forstå, at det ikke gavner vores helbred at leve uden animalske produkter. Vi er mennesker og ikke kaniner, det er en simpel fact som de fleste burde forstå. De fallerede studier der har fået os i suppedasen, var netop baseret på kaniner og ikke mennesker og oftest er denne type studier økonomisk støttet af industri/lobby, der ønsker en særlig udvikling f.eks. olie eller vegan industrien. Min familie og jeg levede plantebaseret i 4-5 år. I længere perioder levede vi voksne som veganere. Denne livsstil skabte en masse længerevarende problemer, særligt for mit helbred. Jeg begyndte blandt andet at få hjerteproblemer i 2018. Her klamrende jeg mig stadigvæk til den sidste kikærte i mit plantebaserede univers. På trods af, at jeg nu oplevede daglig Angina (mangel på ilt til hjertet, som resultererede i invaliderende smerter i bryst/hjerte). Dette var et produkt af min såkaldte wholefoods plante/flexitar/vegan livsstil. Da jeg til sidst blev så syg af Angina, at det invaliderede min dagligdag i en alder af 35 år, måtte jeg give op på plante-livstilen og så besluttede jeg endeligt en dag i Maj 2019, at måske skulle jeg bare spise en meget stor bøf med fløde og smør igen (Yeah!!! Hvilken lettelse siger jeg bare). Da jeg samtidigt begyndte at måle min knoglemasses densitet, måneden efter jeg var gået tilbage til kød, blev jeg alvorligt forskrækket! Min knoglemasse var faldet fra høj da jeg målte den sidst i 2014 til lav i 2019. Jeg havde altid haft en høj knoglemasse, da jeg er kraftigt bygget, så hvordan kunne det være at min ellers så “hjertesunde” diæt, havde ødelagt mit ellers gode knogle og hjertehelbred efter 4-5 år? Ja det vil jeg forklare nedenfor.
Efter 1 md, smed jeg alle planteolier, nødder, kerner, chia frø m.m. ud af vores køkken og de er aldrig returneret! Mine hjerteproblemer forsvandt fuldstændigt henover en periode på 3 måneder og min knoglemasse er tilbage på normalen efter 4 år. Meeen… er det ikke bare “ironisk” at det “farlige” animalske fedt redede mit hjerte? Når jeg nu havde fået at vide, at det der hjertesunde olie fra industrien var det sunde? Ja det de kalder plante olie (koldpresset eller ej), er et industrielt produkt, som man i den spæde start af den industrielle revolution, mente skulle bruges til brændstof og smørelse til maskiner m.m. Men i dag er deres “frø-olier”, pludseligt blevet hjertesunde og man har “lært” befolkningen, at giftige olier som raps og solsikke olie er decideret gode for deres helbred. Når de faktisk skaber massiv inflammation i kroppen.
K2 er Vigtigt!
Hvilket fører mig tilbage til mælken og det gode smør, som jo er et helende og vidunderligt fedt og rent faktisk er ekstremt hjertesundt, netop fordi det indeholder K2 vitamin (et vitamin der ikke findes i planteverdenen). K2 er ikke det du kender som K vitamin (det koagulerende vitamin), som tilbydes babyer ved fødslen og findes en masse i spinat og meget andet grønt (som jeg nok heller ikke kommer til at dele mange opskrifter med, herinde, da de har en tendens til at nedsætte vores optagelse af netop mineraler grundet deres høje indhold af anti-næringsstoffer som f.eks. oxalsyre.
Vitamin K2 derimod er noget helt andet, det er et vitamin, som beviseligt styrker dine knogler og dit hjertekar-system. Det er altså i sandheden sundt for dit hjerte og dine knogler og ikke bare en påstand, som det meste vegan propaganda er. Lever man uden eller med få animalske fødevarer og særligt de fuldfede mælkeprodukter, kan man altså opleve øget forkalkning af blodårene, dårligere optagelse af vitaminer og mineraler som calcium. Hvilket resulterer i lavere knoglemasse (som jeg selv oplevede) og ja det fører intet godt med sig. K2 har nemlig en meget vigtig rolle ift. netop vores skelet og knogler. Hvad mange af os ikke ved er, at vores skelet faktisk udskiftes hvert 7. – 10. år, det er altså ikke en definitv struktur når vi er udvokset i starten af 20’erne. Det nedbrydes og opbygges løbende vha. calcium der transporteres og leveres gennem blodbanen, til knoglevævet af molekylet osteocalcin. Osteocalcin dannes af osteoblaster celler som findes i knoglevævet. Der findes 3 typer celler i knoglevævet: Osteoblaster, osteocytter og osteoclaster, alle har deres job at udføre, men osteoblaster udfører et meget vigtigt job. De sørger nemlig for at osteocalcin dannes, så det kan levere calcium til knoglevævet. Men for at dannelsen af netop osteocalcin kan ske, skal der være K2 tilstede, da det er K2 der aktiverer dannelsen af osteocalcin. Ergo ingen K2 eller nedsat K2 betyder altså ingen eller nedsat dannelse af knoglevævet. Det burde få de fleste til, at skynde sig hen og købe en stor pakke græssmør med det samme. K2 spiller også en afgørende rolle i forhold til, at hæmme dannelsen af forkalkning af vores blodkar og promovere generel hjertesundhed. Vitamin K2 forhindrer nemlig skader på blodkarrene, da det aktiverer matrix GLA-proteinet (MGP), som hæmmer forkalkning af blodkar. Vitamin K2-mangel resulterer derfor i ucarboxyleret eller inaktiv MGP, der fører til hjerte-kar-sygdomme. Så ja, den der fuldfede græsmælk, fløden, smørret og nyrefedtet fra en græssende ko, er altså ikke din fjende. Tværtimod er de vigtige og letoptagelige kilder til K2, en af de bedste venner for din krop. Så at undgå de her ting, nedsætte indtaget til et minimum (som man gør når man lever fedtfrit eller fedtfattigt), vil altså skabe konflikter i din krop over tid.
Den industrielle bagside
Det her med mælkeprodukter i dag, kan være problematisk. Da den type mælk som langt de fleste indtager, har været udsat for ekstrem menneskelig indblanding. Først og fremmest kommer det meste mælk i dag fra store mejerier, som blander mælk fra utallige gårde og til tider fra flere lande. Hvorpå de kalder det en “sund” fødevare. Det giver i alle fald mening, at man har valgt at pasteurisere mælk, udfra det perspektiv (men det er dog også det eneste grundlag). Når man blander tusinder af køers mælk, kan man jo ikke holde det rent. Ligesom man heller ikke kan transportere mælk rundt i store cylindriske containere og spule det ud og forvente det er rent nok til menneskelig indtagelse i sin rå tilstand. Så ja, drikker man industri mælk, er der ingen tvivl om, at det skal være pasteuriseret. Men drikker man gårdmælk fra en gård, så er det helt sikkert ikke bedst!
Førhen fik folk ikke mælk fra store mejerier, men direkte fra gården via stalddørssalg eller fra små lokale mejerier der kørte mælken ud i glasflasker. Disse mejerier fik som oftest deres mælk fra en gård. Ja tænk engang, det er det man kalder single origin, fra en resource og ikke flere tusinde som Arla. Man har siden da ødelagt den lokale struktur, grundet man har fået folk til at fjerne sig fra landet og prioritere storbylivet (som om det er lykken). Den ændring har ødelagt rigtigt meget konstruktiv handelsstruktur, som man havde helt styr på førhen. Det har også ødelagt kvaliteten af de fødevarer og råvarer vi har adgang til. Da fødevare systemet er blevet alt for stort og industrielt styret. Det betyder primært at kvantitet er over kvalitet. Man har i årevis også fortalt befolkningen, at mælk er usundt i dens oprindelige udgave (altså fuldfed mælk). Så igen leger vi, at vi mennesker ved bedre end naturen, hvilket naturligvis er noget værre vås. Hvordan skulle naturen kunne fejle så meget? Man må lære at stille sig selv de kritiske spørgsmål og ikke bare stole på industriel propaganda. Råmælk er et fantastisk produkt, det indeholder både vitaminer, mineraler, protein og probiotika. Det er et unikt produkt, som de færreste kender til i dag og som jeg vil skrive mere om i et andet indlæg.
Det er nemlig vores måde at behandle råvaren på, der kan gøre den usikker, ikke råvaren i sig selv. Det gælder egentligt med langt de fleste oprindelige råvarer, som er skabt til menneskelig indtagelse. For at mælk kan være rigtigt sundt, skal det naturligvis komme fra en sund ko, være i sin rå tilstand og ja helst have sit oprindelige fedtindhold, altså være råmælk fra en græssende ko. Har man ikke adgang til en gård der sælger råmælk fra stalddøren (den eneste måde du kan købe det på i Danmark). Er det næstbedste at købe græsmælk fra Thise, Hømælk, eller Gårdmælk fra Naturmælk med naturligt fedtindhold. Det her med sødmælk, letmælk, mini mælk og skummetmælk er en rigtigt dårlig idé, alle de her typer mælk har vi ikke benyttet os af i mere end ca. 80 år. Det er et industrielt påfund og ikke et godt et af slagsen. Der har altid eksisteret afskummet mælk, fordi vi har taget fløde af mælken, det har vi bare ikke drukket men istedet fermenteret. Ligesom kærnemælk jo også er et affaldsprodukt fra smørkernen, som er fermenteret. Men affedtet mælk gør det meget sværere for kroppen, at optage de næringsstoffer der er i mælken, som f.eks. Calcium. Som jeg skrev ovenfor skal vi netop bruge K2 til at få calcium transporteret til vores knoglemarv. Så uden K2 som sidder i mælkefedtet, så er det nytteløst med calcium. Så giver man sine børn affedtede mælkeprodukter, så giver man dem ikke et godt fundament for dannelse af et sundt og stærkt skelet og tandsæt. Det samme gælder for voksne som spiser fedtfattigt, som mange ældre oplever, bliver knoglemassen mindre og knoglerne mindre stabile over tid. Man bliver nødt til at overveje hvorfor, hvis man ikke har givet sine knogler den korrekte næring i et helt liv, fordi man var bange for animalsk fedt, som indeholder K2 det vigtigste element i dannelse af sundt knoglevæv.
Mælk & Intolerancer
Der er mange der vil sige, men jeg kan ikke tåle mælk! Hvilket kan være korrekt (desværre er det også populært at sige, når det ikke er sandt i disse tider). Da det er en begrænset del af befolkningen der ikke kan nedbryde mælkesukkeret laktose og så er der de få som ikke kan nedbryde mælkeproteinet kasein. Årsagen til disse intoleranser, ligger dog igen primært i forarbejdningen af mælken. Så er der de få der mangler enzymet zymogen i tyndtarmen. Men i langt de flestes tilfælde handler det mere om, at de ikke kan tåle pasteuriserede og affedtede mælkeprodukter. I råmælk findes der en naturlig mængde probiotika, altså sunde bakterier som gør det let for os at fordøje både laktosen og kaseinet i mælken (som desuden er mere bio-tilgængeligt i råmælk). I pasteuriseret mælk er disse bakterier ikke tilstede mere, ligesom mange af mælkens næringsstoffer nedsættes og ændres under pasteurisering. Så oplever man problemer med at fordøje en gårdmælk med naturligt fedtindhold, kan det være bedre at indtage sin fuldfede mælk i en fermenteret version, som i en hjemmelavet yoghurt foreksempel, som jo er fyldt med probiotika. Vi har fermenteret mælk i umindelige tider og det har jo tildels haft med holdbarhed at gøre. Men i dag hvor mælken behandles forkert af industrien, kan det være en kæmpe hjælp, blot at lære at fermentere en pasteuriseret mælk af høj kvalitet, som dem jeg har nævnt ovenfor.
Det med mælkeintolerans har også med herkomst at gøre, kommer du eller dine forældre fra områder hvor man har drukket mælk fra køer i flere tusinde år, som i (Skandinavien, Frankrig, Tyskland, Alperne de Baltiske Lande, Storbritanien m.m), er det sjældent at mælk i sin naturlige fuldfede udgave vil genere dig. Kommer du fra områder hvor man har haft får eller geder istedet (sydligere lande, Tyrkiet, Grækenland, Afrika, Mellemøsten m.m.), vil du nok bedre tolerere den type mælk.
Mælk & Neuropsykiatriske børn
Der forekommer dog til tider også “mælkeintolerans” hos børn med en neuropsykiatrisk problematik, her får kasein oftest skylden på et uinformeret grundlag. Det er dog ikke min erfaring at kasein er problemet her heller, men igen at forarbejdningen af mælken er problemet. Jeg har personligt rigtigt god erfaring med at bruge råmælk istedet, som kan være meget helbredende for disse børns mave/tarmproblemer. Det som reelt er problemet hos mange børn med neuropsykiatriske lidelser er, at de har problemer med balance i tarmfloraen og det giver problemer med fordøjelsen. Man ved i dag at mikrobiomen har stor effekt på hjernens udvikling, så ubalance i mave/tarmsystem kan skabe rigtigt mange udviklingsmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Her kan det vitterligt betale sig, at finde frem til en ordentlig producent af råmælk. Råmælk er ekstremt godt til at skabe balance i mave/tarmsystemet og det er det der er behov for hos mange børn med neuropsykiatriske lidelser.
Desværre vælger mange forældre, at give deres børn et kunstigt MYLK produkt istedet. MYLK er bare ikke mælk, det er grundlæggende et forfærdeligt påfund! Det er en væske der er fyldt med anti-næringsstoffer fra korn, nødder eller frø, som er komplet utilgængelige for kroppen og igen calcium uden K2 er nytteløst! De fleste industri MYLK er lavet af vand, korn/nødder/frø, stivelse, olie, raffineret sukker, sirup, emulgator og tilsat calcium. Det er simpelthen det værste man kan give et barn. Det hjælper ikke dit barns udvikling og skaber ofte ekstrem ubalance i maven, grundet voldsom vækst af uønskede bakterier. Hvilket jo netop er det man ikke har brug for. Det tog vores søn mange år at få balanceret sin mave og den plantebaserede periode hjalp ikke, selvom jeg lavede alt vores såkaldte MYLK fra bunden, ja så var det stadigvæk hyper neurotoksisk med alle de nødder, det vidste jeg bare ikke dengang. Så jeg håber nogle vil læse dette og ikke gentage min fejl. I dag drikker vores søn råmælk dagligt, han spiser også hjemmelavet råmælks yoghurt og han har ingen problemer med sin mave mere. Han er grundlæggende kommet langt både med sine sensoriske og neurologiske problemer og jeg vil mene at råmælken har hjulpet ham en del her. Heldigvis var jeg klog nok til at give vores søn smør dagligt, i den periode hvor vi levede plantebaseret. Smør er også den bedste kilde til K2, hvis man ikke tolererer mælk. De fleste kan sagtens tolerere græssmør og derfor er det smør man bør benytte sig af, hvis man ikke tolererer andre mælkeprodukter, så man i det mindste får sin daglige K2.
Jeg ved det var en lang historie, men jeg håber du læste den alligevel, fordi jeg synes det er vigtigt at dele det lange format, for at kunne afdække et emne som dette grundigt, særligt i den tid som vi lever i pt. Du må gerne kommentere hvis du har lyst og ellers må du bare have det rigtigt godt og jeg vil gøre alt for at skabe indhold, der får dig til at lave masser af mad med gode mælkeprodukter, for jeg elsker vitterligt mælk!
K.H.
P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.
Kildeliste:
https://www.ajkd.org/article/S0272-6386(11)01570-8/fulltext
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26770129/
https://asbmr.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1359/jbmr.2000.15.3.515
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK536983/
Skriv et svar