For mig er granola mere dessert end morgenmad, eller en morgenmads dessert kunne vi måske kalde det? Jeg køber naturligvis aldrig granola eller lignende morgenmads produkter, da jeg ikke mener det er morgenmad, derudover er det praktisk talt umuligt at finde noget som er ordentligt i butikkerne og ja du kan lave det selv på 30 minutter, ergo du behøver ikke hjælp her!
Da vi havde butikken lavede jeg flere typer müesli og granola. Jeg lavede dem altid fra bunden, uden hybrid korn, uden olier, uden tilsat stivelse, uden glukose, uden aromaer, uden raffineret sukker, uden overfladebehandlingsmidler, emulgatorer og hvad ved jeg af underlige ting, som industrien mener de behøver at tilsætte. Hvilket de udelukkende tilsætter, så de opnår den der “uendelige” holdbarhed, som gør det muligt at sælge fordærvede og ultra billige produkter, uden, at du opdager det. Jeg har ingen interesse i at lave de billigste produkter, jeg har en interesse i at lave det ærligste og mest velsmagende produkt. Jeg har dog aldrig oplevet, at mine egne granola/müesli blev harske eller lignende, men de får så heller aldrig lov til, at stå i årevis på hylderne heller. Vi havde altid udsolgt af vores produkter indenfor en uge i butikken og herhjemme bliver det altid spist, med det vuns! Så ja, det der med harsk muesli og at bruge kassen på skidt i en papæske, det slipper man let for! Hvis man bare gider at blande nogle få simple ingredienser og bage dem lidt og ja putte dem på et pænt glas.
Som de fleste, har jeg prøvet at få morgenmads produkter som barn og ung voksen. Selvom jeg må indrømme mine forældre aldrig købte færdige morgenmads produkter, så husker jeg en opvækst på havregrød (hvilket jeg vitterligt hader for vildt!), min mor lavede muesli et par gange, de blev altid harske, hun lavede dem med olier og så overbagte hun det altid og tilsatte fejlagtigt rosiner osv. inden hun bagte det (BIG BIG MISTAKE, DON´T EVER DO IT!). Lad os bare få det helt på det rene, det der harske kuld kugle muesli, det fik hun for sig selv, det var skrækkeligt!
Når jeg besøgte min mormor, så fik jeg nogle gange havrefras og ja cruesli, hun ville forkæle mig og ja det havde selvfølgelig været bedre hvis hun havde lavet det selv, men det gjorde hun ikke, hun elskede alt det der indpakkede tjams, hvor der stod fedtfattigt eller diæt på (endnu en stor fejl), men hun troede vitterligt også på at margarine var sundt og bagte kager med AMA, puuuha…
Heldigvis lærte jeg på trods af alt, mig selv at lave ting ordentligt fra bunden. Uden olier og uden ultra raffinerede ingredienser, som man bør! For hvorfor er det, at vi skal lære det andet? Det er ikke naturligt, det gør os afhængige af industrien, giver dårligt helbred og vigtigst af alt det lærer vores børn at alt kommer indpakket fra supermarkedet. Jeg ønsker ikke, at vores egne børn skal introduceres eller behøver at skulle spise den slags industrielt crap! Det er så let at lave det selv og du behøver meget få ingredienser, for at lave en granola. Så nej der er ingen årsag til at købe det! Selvom industrien laver et ultra billigt og dårligt produkt, så sælger de det stadigvæk til meget høje priser. Her kan du faktisk spare penge ved at lave det selv og ja du kan også spare dit og dine børns helbred, for en masse tilsætningsstoffer og mærkelige konstruerede ingredienser. Så når du lige craver den der sprøde topping på en yoghurt, med mælk, på is eller som en håndsnack, ja jeg ved folk gør det, undertegnede inklusive! Så lav det selv istedet, det er for let til at lade være!
Honning Granola
Ingredienser
Granola
- 150 g Usaltet Smør (Hvis du bruger saltet smør skal du udelade at tilsætte salt)
- 140 g Honning
- 1 tsk Vanillepulver (du kan også bruge den hjemmelavede vanillesukker, i det tilfælde bruger du 2 spsk)
- 400 g Havregryn
- 60 g Kokosmel (Raspet kokos ikke kokos fiber mel)
- 1 knsp Ceylon Kanel (Kan udelades)
Bærmix (skal ikke i ovnen!)
- 25 g Frysetørrede økologiske vilde blåbær (du kan også bruge æblekoncentrat tørrede blåbær, vær opmærksom på om de indeholder olier, glukose eller anden overfladebehandling)
- 20 g Frysetørrede økologiske æbler (Du kan også bruge tørrede æbler)
- 60 g Mørk Chokolade 70-72% (Jeg bruger en øko chokolade uden lechitin)
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 160-170 grader (ikke varmluft)
- Forbered en stor bradepande med et stykke brunt bagepapir.
- Smelt smørret i en stor tykbundet gryde over lav varme.
- Når smørret er smeltet, tilsættes honningen, vanillepulver/vanillesukker og kanel. Sørg for at røre det sammen så det bliver en homogen masse, det må ikke brænde på!
- Tilsæt da havre og kokos og sørg for at det bliver blandet godt sammen med honningsmørret. Sørg for at det hele får en coating af honningsmørret.
- Hæld blandingen ned i bradepanden og fordel den jævnt henover hele panden, fra kant til kant med en træspatula.
- Sæt blandingen i ovnen i 8-10 minutter og vend så indholdet en gang og fordel det igen ligeligt på bradepanden, vend bradepanden og bag yderligere 8-10 minutter til granolaen er gyldenbrun, som på billedet her.
- Tag granolaen ud og lad den køle helt af, uden at røre i den eller noget som helst.
- Bland din bærmix: blåbær, æblestykker og hakket chokolade i en skål.
- Når granolaen er helt kold (den må ikke være lun!) Men helt kold, brydes den op i stykker med træspatulaen, fordel den jævnt i bradepanden og hæld din blåbær/æble/chokolade blanding jævnt henover bradepanden.
- Tag et stort glas, jeg bruger et 1 1/2 liters glas, og skovl granolaen i glasset i lag, så du hele tiden sørger for der er en jævn fordeling af granola og bærmix hele vejen op igennem glasset, sæt låget på og voila! Granola helt uden tilsætningsstoffer og skidt, lettere bliver det ikke!
- Så er der bare at servere det, med det man nu engang ønsker.
Jeg håber du prøver at lave denne lette granola, jeg vil dele flere varianter henover tid herinde, men denne er let og ja så meget bedre end noget du finder i butikken. De fleste af os har 30 minutter, så jeg tænker de fleste let kan få lavet denne her og det er en fin gave til en ven eller veninde også! Held og lykke og husk jeg elsker når i lige skriver en kommentar nedenfor eller deler jeres resultater inde i signalgruppen.
K.H.
P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.
Skriv et svar