Endnu en let opskrift på noget der har en tendens til, at koste en mindre formue og være sygt giftigt. Det her vaskepulver til opvaskemaskinen, er ligeså let at dosere som tabs…
Og helt ugiftigt, det er også en del billigere end det man køber i supermarkedet. Hvilket bør give de fleste lyst til at bruge de 5 minutter det tager at lave det, en gang om måneden.
Jeg har også en opskrift på tabs, som jeg deler på et senere tidspunkt, men det her pulver er let at dosere og super enkelt at lave hvis man har en skål en ske og…
3 enkle hovedingredienser, så kan man have et effektivt vaskepulver til sin opvaskemaskine på nul komma fem. Et vaskemiddel, som vasker rent uden striber og holder din opvaskemaskine meget sund og ren i det lange løb, Mindre plast, indpakning og gift, har ingen dårligt af.
Opvaskepulver
Equipment
- 1 par gummihandsker (da du skal håndtere Natrium Percarbonat er det bedst at beskytte hænderne)
Ingredienser
Opvaskepulver
- 250 g Krystal Soda (Man kan bruge både vaske sodapulver og sodakrystaller)
- 250 g Natrium Percarbonat
- 75 g Fint Havsalt (Brug et tørt salt, det mindskner klumper bare uden tilsætningsstoffer)
- 30 dråber Sød Orange olie (Valgfri) men det øger renseevnen
- 20 dråber Citron olie (Valgfri) men det øger renseevnen
- 15 dråber Pebermynte olie (Valgfri) men det øger renseevnen
Rensehjælp
- 1 tsk Citronsyre tilsættes det lille rum ved siden af sæbe rummet på din opvaskemaskine , ved hver vask. (Se billedet nedenfor)
- 1 spsk Enzym rengøring Valgfri men det hjælper din opvaskemaskine og giver renere opvask, da enzymer fjerner pletter og snavs.
Sådan gør du
- Tag gummihandsker på og vej Krystal Soda, Natrium Percarbonat og Salt af og bland det hele sammen med en træske.
- Det er valgfrit om man vil tilsætte æteriske olier, men hver af disse olier har fedtrensende og bakteriedræbende effekt og derfor er det en god idé at bruge dem. Jeg drypper olien direkte på pulveret og rører godt rundt. (Det dufter også dejligt og giver opvaskemaskinen en god frisk og ren duft)
- Hæld pulveret på et lufttæt glasm nu er det klar til brug.
- Fyld det lille rum ved siden af sæberummet med 1 tsk citronsyre ved hver vask. Her kan du også putte din enzym rengøring i. Har du ikke dette rum, så kan du blot putte begge dele i bunden af opvaskemaskinen, det gør jeg i vores ene hus hvor vi ikke har dette rum i opvaskemaskinen.
- Fyld dit sæberum med opvaskepulver, jeg bruger et mål der svarer til 1 1/2 spsk.
- Så er opvaskemaskinen klar til at vaske op.
Noter
Jeg håber du vil afprøve dette lette pulver og se at det faktisk vasker rent og holder opvaskemaskinen i god form, uden at koste en mindre formue. Har du svært ved at finde krystal soda, deler jeg snart en opskrift på hvordan du kan lave det selv. Hav en velsignet dag.
K.H.
P.S. alle indlæg på denne blog er skrevet og fotograferet af Belle Frost, der er ikke brugt AI til at generere indhold og al Copyright tilhører Maison Frost.
Skriv et svar